solnedgang

At træde ud i solen

Når man hele sit liv har levet i skyggen, er det en sjov og varm følelse, når man træder ud i solen. Sådan lidt som at have levet i et frossent mørke og træde frem og se lys og lade sig varme.

Ja i virkeligheden er det vel nærmest umuligt at sætte ord pÃ¥ de følelser, som jeg har oplevet igennem de sidste seks mÃ¥neder, hvor jeg har været i terapi. Jeg har nemlig haft store problemer med at komme mig ovenpÃ¥ en grim skilsmisse, der bÃ¥de kostede mig forholdet til mine børn og kostede mig mit job. Det er heldigvis mange Ã¥r siden nu, men det satte sine spor i sÃ¥dan en grad, at jeg har bÃ¥ret pÃ¥ det siden da. Jeg var i en periode endda ude i et alkoholmisbrug, som altsÃ¥ førte til, at mine børn stillede mig et ultimatum og endte med at fravælge at have kontakt til mig – bÃ¥de for deres og deres egne børns skyld.

Som du sikkert fornemmer, har jeg været helt nede i kælderen og vende, men er nu på vej op. Det er jeg ikke mindst takket være min egen coach, der hver eneste uge hjælper mig med at lukke lyset ind. Som den gode gamle Cohen sagde det, “There’s a crack in everything, that’s how the light gets in”. Vise ord fra en nu desværre afgået mand, der også har haft sit at slås med gennem livet. Måske er det derfor, at jeg altid har fundet trøst i hans mørke stemme og hans oplevelser på Boogie Street og i The Tower of Song.

Men nu er det nok ikke kun ham, men primært min coach hos www.Reada.dk, der skal have roser. De fortjener hun nemlig, da hun med sit store kapacitet har trukket mig ud af mørket.

Anbefalingen er absolut givet videre til alle, der sidder og tumler med noget ude i mørket.